Sletten's område og aktiviteter.

Sletten er STOR - RIGTIG STOR der er utroligt mange hjørner og kroge, mange gemmer på en aktivitet, jeg kan kun opfordre til at man går på opdagelse i disse. For mig har det været en oplevelse at skulle hele Sletten rundt. Det har været en kæmpe opgave - men meget spændende og lærerigt.

Jeg har forsøgt at få lidt landskabsbilleder med, jeg kan kun anbefale at man kommer der selv.

Klik her eller på billedet for at se billeder. 

Æblegården.

Det har en gang været et landbrug, i dag finder vi naturværkstedet, sejlcenteret, Den Historiske samling og centerkontor.

Det er herfra Sletten og dens mange udleje og vedligeholdelses aktiviteter styres. Jeg kan skrive at de er begyndt at tænke Landslejr 2016.

Klik her eller på billedet for at se billeder.

 

Shelters.

Som det vil kunne ses er der mange muligheder for overnatningt.

I skovens dybe stille ro i nærheden af Laden ligger "Douglas Okta", her er billeder meget bedre end mange ord.

I Tyskerrenden på en bakketop ligger et par sheltere, det er dem med sne på. Der er også sheltere i Vildmarken - uden sne. De ligger godt gemt men i pragtfuld natur.

Men - hvor er der ikke dejligt på Sletten - ?

Teltpladser: Jeg ved ikke om nogen har tal på dem, der er mange rigtig skønne steder.

Klik her eller på billedet for at se billeder. 

Det lille hus på Prærien.

Mennesket har mulighed for glæder uden tal. Den ædleste af alle er at kunne når man skal. Piet Hein.

Når man skal bruger man ofte vendingen: "At gå på det lille hus." En af markerne på Sletten hedder "Prærien."

Hvad er mere naturligt end at give dette servicehus navnet: "Det lille hus på Prærien."

Der er ikke ret mange billeder, huset Hemmeligheden og dette er ens, så billeder fra Hemmeligheden er genbrugt.

Klik her eller på billedet for at se billeder.

Det Ny Sletten.

FDF har rigtig mange gode lejre, MEN "Det Ny Sletten" som det kom til at hedde i 2003, det er en perle. Noget af Danmarks flotteste natur.

Jeg har i anden forbindelse skrevet: Ordet "hjælpsomhed" det er ikke noget man kender - det er noget man praktiserer.

Det er et pragtfuldt sted. Der er et billede af en sten med 3 årstal muret i pejsen.

1939: Den første Slettebtgning. 1974: Den anden Slettebygning. 2003: Den nuværende Slettebygning.

Den sten stammer fra en kæmpestor stenpejs fra den første bygning, i 1974 bevarede man pejsen, da den nuværende bygning blev opført måtte den rives ned, denne sten er fra den første pejs.

Klik her eller på billedet for at se billeder.

Det Ny Magrethesminde.

Stedbetegnelsen er helt og aldeles min egen. "Tentsile Byen" ligger mellem grusgraven og der hvor der har ligget et stuehus som hed "Magrethesminde".

Det er en lille teltby der i sommerhalvåret er hængt op i træerne. Der er plads til 3 personer i hvert telt, man klatrer op fra bunden og ind i teltet.

Der er ikke langt til toiletter på Bøgebjerg Lejrbase.

Klik her eller på billedet for at se billeder.

Bøgebjerg.

4 hytter med 8 sovepladser i hver, bad og toilet i alle hytter. Bøgebjerg lejrbase med mødelokale toiletter og bad.

Klik her eller på billedet for at se billeder.

Limbjerggaard.

Oppe på bakken ligger Limbjergaard,

Spisesalen (de første billeder) er af nyere dato, resten af hovedbygningen er af ældre dato men fuldt funktionsdygtigt.

I sovesals bygningen er der 2 værelser med 4 køjer og 7 med 8 køjer, alle værelser har bad og toilet.

Klik her eller på billedet for at se billeder. 

Den Gamle Lade.

Den Gamle Lade og værkstedshusene. Her kan man lave rigtig mange ting, lejrbase, som det vil kunne ses af billeder, mulighed for smedearbejde. Mulighed for at gå indenfor. Et dejligt sted.

Klik her eller på billedet for at se billeder.

Hemmeligheden.

På "Lilleknøsmarken" ligger dette servicehus "Hemmeligheden". I gammel tid kaldte man toiletterne på slotte og borge for ’hemmelighederne’. De var små murede rum i slottes og borges mure, der var indrettet med sæder med huller i, som havde forbindelse ned i voldgraven.

Den her "Hemmelighed" er en moderne servicebygning der indeholder, drengetoilet, pigetoilet, handicaptoilet, brusebade, vaskemaskine, tørretumbler og mødelokale.

Klik her eller på billedet for at se billeder.