www.berntfoto.dk
  • Hjem
  • Teknik
    • Billedserier
    • Billedbehandling
    • Teknik
  • Humor i hjemmet
  • FDF
    • Landslejr fortræning
    • Seniorkursus Sletten
    • Sletten
    • FDF pioner
  • Hundehotel & skole
  • Produktfoto
  • Prisliste
  • Kontakt

Hundeskolen.

Hundeskolen har haft rigtigt travlt her i sommerferien. Sara, Happy, Malika, Laika, og ikke mindst Josefine og MIlle.

De er godt nok ikke ret store men utrolig charmerende og meget lærenemme elever.

Lad mig repetere hundeskolens formål: "Modtage velopdragne hunde og aflevere møgforkælede kræ."

Med hensyn til Malika: Hun blev udmeldt af skolen, der var ikke mere opdragelse der kunne ødelægges, hun blev udnævt til mønsterelev.

Josefine og Mille det går også fremragende de skal hjem i dag - lørdag d. 8 august.

Billeder taget af Malika: Klik her. Malika's diplom: Klik her.

Billeder taget af Josefine og Mille: Klik her. Josefine og Mille diplom: Klik her.

Happy

 

Fredag d. 20. juli fik skolen endnu en helt ny elev, Happy. Se billede, hvorfor tror I at broen er våd? DET ER JO EN LABRADOR! Labrodor og vand - - -

Minus-opdragelsen går ikke så godt, MEN han skal være her i ca. 8 dage - så skolens formål - vi skal nok nå det!

Der er vanen tro, lavet en lille billedserie, klik her eller på billedet, åbner i nyt vindue.

Ans Hundeskole & Hotel.

Lad mig lige repetere hvad Ans Hundeskole & Hotel er:

Skolen, skoleinspektør: Bernt. Skolens formål: At modtage velopdragne hunde og aflevere dem møgforkælede.

Hotellet, hotedirektør: Dorthe som styrer hotellet med fast hånd incl. hendes mand = Bernt. Vores private hjem hvor hunden(e) får lov at være, ingen bokse eller andet.

Billedet: Til venstre lillesøster Kempa, til højre storebror Kappi. Klik her for at se billedet i nyt vindue.

Det følgende er skrevet med glimt i øjet.

Den 7. juli kommer der en mail fra Annie:

"Kunne I evt. overtales til at passe Kempas storebror Kappi i uge 29. Familien skal i sommehus ved Blåvand og den ellers lovede hundesitter er sprunget fra."

DESVÆRRE havde vi 2 hunde i forvejen, så jeg henviste til "vores samarbejdspartner": "Hotel Skibelundsvej" = Bodil & Jørgen, Kempas hjem. Her regerer Bodil med fast hånd - er Jørgen & jeg enige om..

Det var ellers en skam, for jeg mener at Kappi ville have haft det meget bedre her hos os. Det er også mit indtryk at der mangler noget i hans minus-opdragelse og at han derfor godt kunne have trængt til at komme på Ans Hundeskole.

Jeg skulle jo se ham, så jeg inviterede os selv, hoteldirektøren & undertegnede, på besøg ved Bodil & Jørgen. Fotografi-apparatet kom frem og der blev så taget "et par billeder", se billedserie enten ved at klikke på billedet eller her, åbner i nyt vindue.

Sikke en dejlig hund, på størrelse med vores gamle Kanthor - typisk Islænder. DESVÆRRE så kunne den nye beboer i Hotellet og Kappi ikke sammen, så han kom ikke her på skolen. Da diplomet var forberedt - så blev det ændret og kan ses ved at klikke her.

Hvis du vil se en beretning om Kappi, klik her. Det er "Kappis mors" hjemmeside.

Link til "Kappi's far", klik her.

Med venlig hilsen

Ans Hundeskole & Hotel

Bernt

Regn - igen!

 

Vores 2 elever og jeg tog i dag lørdag d. 14. juli ud til Stendal Plantage, dels for at gå en tur, dels for at tage et par bedre billeder af naturen.

Regn - igen - så plastik posen kom op af lommen og fotografiapparatet forblev der. Det nåede at blive til det billede I ser her, klik på billedet eller her for at se det større.

Skolen, det går fremad, Nushka er ved at lære, at når der spises, så kan der falde lidt af. Det har ikke været så nemt at lære hende.

 

 

Ikke ret meget hund.

Berta, hun er ikke særlig stor, idag blev hun endnu mindre. Vi var ude at gå tur, vi blev våde, ja rent faktisk totalt gennemblødte.

Se billedet, det er en hund der endda har rystet sig.

På tur.

Skoleinspektøren = Bernt har ansvaret for at trave med eleverne. Det gør jeg gerne. Her en lille billedserie fra tur til Kjællinghøl (søndag) og Stendal Plantage (tirsdag). Klik her eller på billedet for at se billedserie. Åbner i nyt vindue.

Skolen, det går planmæssigt - næsten, Nushka hun interesserer sig ikke rigtigt for når der bliver spist. Derimod Berta - det går fremragende.

Hundeskolen

 

Hundeskolen har modtaget 2 nye elever, Berta & Nushka, det er Berta til venstre. Klik på billedet eller her for at se det større.

De skal være her i næsten 14 dage. Det er schnauzere, sådan nogle har vi ikke haft før. De enes pænt.

Det går rigtigt godt, de har lært følgende:

Køkkenskriver: Observere Dorthe nøje når laves mad.

Bernt tager sko på - "Vi skal med!"

Bernt tager jakke på: "Vi skal med!"

Berta: I snoren forkert vej rundt om lygtepælen: "Din tur gider ikke!"

Fotografering: "Sidde pænt, vi skal fotograferes."

De har fået to kurve med, vi er meget spændt på at få at vide hvis der er hvis. De sover på skift i dem.

Følg med på siden med  "Hundehotel & skole" - klik her.

 

"Har I en hund I vil af med?"

Hvis det er sådan Jørgen spørger når han vil hente Kempa er svaret: "Det har vi ikke!" Bodil og Jørgen har jo selv overdraget hende til os, så vi beholder hende. Nå - en spøg!

Det går stadig fremad med skolen, Bodil og Jørgen bliver "begejstrede" når de får hende igen. Skoleforløbet er gået fremragende, Kempa er tildelt "Diplom med udmærkelse", klik her for at se det.

Dorthe har også været lærer for Kempa og lært hende lidt høflighed, "giv pote øvelse." En lille video film nederst.

Når hun nu en gang bliver hentet (16.15 ikke hentet endnu.) så bliver der tomt i huset. Lige nu ligger hun inde på Dorthe's kontor og snorksover.

 

Hundehotellet.

Lørdag d. 4. juni. Som tidligere skrevet har vi 4 hunde der kommer her på hotellet. Kempa, Zara, Sigurd & Otto. I denne lille ferie har vi måttet sige nej til de to sidste. Mere end 2 - nej.

Jeg syntes det giver hyr nok at skulle styre 2 hunde, der vil hver sin vej. Kempa & lygtepæle: Hun har opdaget fidusen - gå den rigtige vej rundt om lygtepælen - MEN øvelsen: "Gider ikke, din tur til at gå rundt om pælen." Den går fint. Øvelsen: "Hunde plaske rundt i Tange sø og komme beskidt hjem." Gæt: - - - - "Du har ret, det går fint."

Se billede: Vi havde besøg af Sigurd: De enes fint.

Kempas øvelse: "Stjæle Zara's kurv." Se billede, Kempa ligger i Zara's kurv - gad nok vide hvad Zara tænker.

Køkkenskriverøvelsen: Går fint - "Hej deroppe jeg er lige her."

Kempas søskende: Jeg har slået græs, pakkede græsset sammen, ind i bilen, ringe til Jørgen: "Må de få sådan noget græs?" Jørgen: "Nej - - - " De stakkels heste måtte nøjes med et halvt æble som slik. Jørgen, det græs der ligger i rabatten - gæt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. Kempa & Zara
  2. Kempa's søskende

Side 1 ud af 2

  • 1
  • 2